Allan Lillelund Andersen

Allan Lillelund Andersen er uddannet cand.mag. i Nordisk og Begivenhedskultur fra Aarhus Universitet. Han har deltaget i et års skrivekursus på det humanistiske akademi, Nansensskolen og har udgivet en novellesamling samt diverse tekster i antologier.

Allan er en af idémagerne bag Løve’s Bogcafe i Aarhus, hvor han også er litteraturansvarlig og han arbejder freelance som redaktør og oversætter for Løvens Forlag. Han er desuden redaktør og ejer af Forlaget Silkefyret.

Han underviser på Aarhus Billed- og Medieskoles Forfatterskole.