PRESSEMEDDELELSE: Hellere lille og vågen end stor og doven

Aarhus Billed- og Medieskole inviterer til Banegårdsudstilling med tegneseriestriber skabt af elever fra skolen. Tegneseriestriberne udstilles i modeltogsmontren i Joe & The Juice på Aarhus Hovedbanegård.

Siden efteråret har tegneserieeleverne fordybet sig i tegningens mange muligheder sammen med kunstner Jens-Rune Gissel, der er underviser i Aarhus Billed- og Medieskole. ”Det er ikke første gang, at vores elever udstiller på Aarhus Hovedbanegård, men det er første gang, de unge tegnere i alderen 8 til 16 år har arbejdet med ordsprog i deres striber. Gamle ordsprog som ’En fugl i hånden er bedre end ti på taget’ og ’i mørke er alle katte grå’ er blevet fortolket og fortalt gennem elevernes personlige streger – og det er forfriskende” siger Hanne Algot Jeppesen, leder af Billed- og Medieskolen.

Kom og oplev de unge tegnere og få et ordsprog med videre på rejsen. Udstillingen åbner torsdag d. 7. februar kl. 16 og kan opleves hen over vinterferien frem til og med søndag d. 3. marts.

For yderligere information kontakt
Leder Hanne Algot Jeppesen, tlf. 3023 1424 / 8620 2223
Mail: post@aaboms.dk
Aarhus Billed- og Medieskole, Valdemarsgade 1E-1F, 8000 Aarhus C

Aarhus Billed- og Medieskole er støttet af Aarhus Kommune

Instagram

Invitation til Banegårdsudstilling

%d bloggers like this: