KUNSTCAMPER

Et kreativt værksted på hjul for børn og unge
Kunstcamperen er Aarhus Billed- og Medieskoles mobile værksted for børn og unge – en ombygget autocamper indrettet til kreativt værksted. I Kunstcamperen kan børn og unge fra kommunens lokalområder møde kunst og kreativitet i forskelligartede workshops. Vi ønsker med aktiviteterne at styrke børn og unges muligheder for at udtrykke sig kreativt.

Et tilbud til jeres lokalområde
Vi samarbejder med boligsociale medarbejdere, fritidsklubber, SFO’er, kulturhuse og lokalbiblioteker og tilbyder workshops for børn og unge – arkitektur, foto, tegning, street art, film mm. Kunstnere, arkitekter og filmfolk fra Billed- og Medieskolen underviser i Kunstcamperen. Camperen er indrettet som et inspirerende sted at være og skabe i med plads til 6-8 børn og unge ad gangen. Workshops planlægges efter aftale.

I er velkomne til at ringe og høre nærmere hos Hanne Algot Jeppesen, leder af Aarhus Billed- og Medieskole, 8620 2223.

Kunstcamper workshops 2018

9.-11. august
Kunstcamperen tager til VM i sejllads

23.-25. august
Kunstcamperen tager til Kulturmødet på Mors

28. – 30. august
Kunstcamperen er en del af et byfornyelsesprojekt i Rundhøj

1. september
Kunstcamperen tager til Aarhus Festuge kl. 11-14 foran Musikhuset. Vi laver en kreativ workshop for børn og deres forældre