BØRN UDSTILLER KUNST MED BIBELSKE MOTIVER I AARHUS DOMKIRKE

2014

Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus inviterer til fernisering af udstillingen Påsken i billeder. Det foregår i Aarhus Domkirke mandag den 7. april kl. 9.30-10.30.

Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i påskens bibelske fortælling. Ca. 260 skolebørn i Aarhus Kommune har ud fra påskefortællingen arbejdet kunstnerisk med collage med fotos fra kirkerum, skulpturelle palmegrene i papir og keramiske relieffer som små altertavler.
 
Billedkunstner Pia Hørlyck, arkitekt Sidsel Effersøe og keramiker Ginette Wien fra Aarhus Billed- og Medieskole har undervist børnene. De deltagende skoler er: Strandskolen, Bakkegårdsskolen, Tilst Skole, Søndervangskolen, Møllevangskolen, Engdalskolen og Kragelundskolen.

Bent Arendt, formand for Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune holder åbningstalen. Der vil bagefter være muskalsk indslag og en forfriskning.
 
Kontaktperson
Hanne Algot Jeppesen, leder af Aarhus Billed- og Medieskole, tlf. 8620 2223 eller 3023 1424

AARHUS BILLED-OG MEDIESKOLE | Frederiks Allé 20A | 8000 Aarhus C | 86202237 | 86202223 | post@aarhusbilledogmedieskole.dk