PRESSEMEDDELELSE: 250 børn udstiller kunst i Aarhus Domkirke

Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus inviterer mandag d. 1. april kl. 9.30 – 10.30 til åbning af udstillingen Påsken i billeder i Aarhus Domkirke.

Kunstprojekt med 250 skolebørn i Aarhus
Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i påskens bibelske fortælling. Mere end 250 skoleelever i Aarhus Kommune har ud fra påskefortællingen arbejdet kunstnerisk med grafiske tryk, collage-skulpturer og lak-billeder. Ginette Wien, Tanja Eijgendaal og Pia Hørlyck fra Aarhus Billed- og Medieskole har undervist børnene.

Påsken i billeder viser værker fra følgende skoler: Ellevangskolen, Elsted Skole, Hasle Skole, Forældreskolen, Risskov Skole, Lisbjergskolen, Beder Skole, Gammelgaardsskolen og Virupskolen.

Udstillingen vises fra d. 1. april til og med d. 29. april i Domkirkens åbningstid. Der er ikke adgang til udstillingen i forbindelse med gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Alle er velkomne til at besøge udstillingen i Domkirkens åbningstid.

Kontakt
Hanne Algot Jeppesen, leder, Aarhus Billed- og Medieskole
tlf.: 86202223 / 30231424
mail: post@aaboms.dk

Invitation
www.skole-kirke-aarhus.dk

%d bloggers like this: