Administrativ medarbejder i Aarhus Billed- og Medieskole

Aarhus Billed- og Medieskole søger en administrativ medarbejder 18 timer ugentligt fordelt på 3 ugentlige arbejdsdage. Som udgangspunkt er faste arbejdsdage tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9-15 med mulighed for fleksibilitet. Stillingen er tidsbegrænset – et år.

Som administrativ medarbejder har du ansvar for

  • Overblik over og administration af Billed- og Medieskolens aktiviteter og indsatser. bl.a. via hjemmeside med oprettelse af hold, tilmelding, aflysning, velkomstmails, nyheder og løbende opdatering
  • Ansvar for koordinering af kalender
  • Ansvar for hjemmeside (WordPress og tilmeldingssystem)
  • Administration af lokaler og værksteder, lokalebooking mm.
  • Servicering af brugerne (elever, forældre, skoler mm.)
  • Diverse sekretæropgaver og praktiske opgaver
  • Kommunikationsopgaver som udarbejdelse af nyhedsbreve (mailchimp), pressemeddelelser, sociale medier (Facebook + Instagram) og andet PR-materiale til synliggørelse af skolen og rekruttering af elever. Herunder billedredigering.

Som administrativ medarbejder har du følgende kompetencer

  • Administrative og kommunikative evner samt gode samarbejdsevner
  • Du er struktureret, lyttende og kan arbejde med mange bolde i luften
  • Du tager ansvar i samarbejdet
  • Du har en faglig baggrund, der matcher stillingen
  • Du har lyst til at indgå som en del af Aarhus Billed- og Medieskole, og bidrage til den gode holdånd sammen med skolens ledelse og ansatte

Om Aarhus Billed- og Medieskole

Aarhus Billed- og Medieskole er en kunstskole med billedkunst, medie og forfatterlinje for børn og unge. Som en overbygning har skolen en Billedkunstnerisk Talentlinje (BGK) for unge 16-25 år samt et mobilt værksted Kunstcamperen. Aarhus Billed- og Medieskole bor på Brobjergskolen i hjertet af Aarhus.

Administrativ medarbejder refererer til leder af Aarhus Billed- og Medieskole

Ansøgningsfrist: torsdag d. 30. august 2018 kl. 12
Ansøgning + CV sendes til mail: post(a)aaboms.dk
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 6. september med henblik på start 1. oktober.
Evt. spørgsmål kan rettes til skolens leder Hanne Algot Jeppesen på telefon: 86202223 / 30231424

www.aarhusbilledogmedieskole.dk
Aarhus Billed- og Medieskole er støttet af Aarhus Kommune

%d bloggers like this: