UNDERVISERE

Allan Lillelund Andersen

Allan er uddannet cand.mag. i Nordisk og Begivenhedskultur fra Aarhus Universitet. Han har deltaget i et års skrivekursus på det humanistiske akademi, Nansensskolen, og har udgivet en novellesamling samt diverse tekster i antologier. Allan er en af idémagerne bag Løve’s Bogcafe i Aarhus, hvor han også er litteraturansvarlig og han arbejder freelance som redaktør og oversætter for Løvens Forlag. Han underviser på Aarhus Billed- og Medieskoles Forfatterskole.

Anne Misfeldt

Anne er uddannet tekstildesigner fra Designskolen i Kolding. Hun arbejder med tekstildesign og har udgivet børnebøger. Anne eksperimenterer med materialer, teknikker, farve og struktur for derigennem at opnå et utraditionelt kunstnerisk udtryk. Anne underviser på Grundhold i billedkunst, tegning på skemaet og i bogprojekter.

Carsten René Nielsen

Carsten er forfatter og cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Han debuterede 1989 og har udgivet flere digtsamlinger og en enkelt bog med kortprosa. Han modtog Statens Kunstfonds 3-årige stipendium i 1999, og han har bl.a. været højskolelærer på Krabbesholm Højskole. Carsten underviser i kreativ skrivning på Aarhus Billed- og Medieskole.

Eva Hazra

Eva er født og opvokset i England, hvor hun tog en uddannelse som tekstildesigner på Kunsthåndværkerskolen i Darby. Siden har hun suppleret med en bachelor i Kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Eva bruger eksempler fra kunstens verden som inspiration i sin undervisning og sit kunstneriske arbejde. Hun har undervist børn i kunstfag i mere end 20 år. Eva underviser i Grundhold i billedkunst, Billedværksted og på weekendkurser.

Flemming Bæk

Flemming er uddannet pædagog, med særlig fokus på animation. Han har flere års erfaring i at undervise børn i alle aldre i stop motion animation bl.a. på The Animation Workshop og på Billedskolen i Viborg. Han holder desuden workshops for både børn og voksne på skoler, daginstitutioner, muséer og biblioteker. På Aarhus Billed- og Medieskole underviser han i skoletjenesten i animation og i Kunstcamper-projekter.

Ginette Wien

Ginette er uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding og har studeret på College of Applied Art i Cairo, Egypten. Ginette arbejder med keramik og billeder og har egen virksomhed som kunstner. Derudover har hun undervist i skoler, børnehaver og på akademier i mere end 25 år. Ginette lægger vægt på det spontane og humoristiske i arbejdet med kunst. Hun har kendskab til et væld af materialer og teknikker, som hun deler ud af. Ginette underviser i Billedværksted og på weekendkurser.

Jens-Rune Gissel

Jens-Rune er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, Grafisk linje samt fra Aarhus Kunstakademi. Han har desuden været på studieophold i Belfast. Jens-Rune arbejder med tegning, maleri, akvarel, illustration af bøger samt tegneserier. Han har deltaget i en række udstillinger i Danmark, udført udsmykningsopgaver og udgivet tegneserier. Jens-Rune underviser i tegneserie, Grundhold i billedkunst, tegning og på Den Billedkunstneriske Talentlinje.

Joaquin Zaragoza

Joaquin er uddannet billedhugger i Spanien med sten og støbeteknikker som speciale. Herudover er han uddannet kunstner fra Det Jyske Kunstakademi. Joaquin arbejder hovedsageligt med kunstprojekter og begreber, der tager udgangspunkt i sociale uoverensstemmelser. Han har deltaget i en række udstillinger og projekter i Danmark og i udlandet. Joaquin arbejder med tekst, video, installation, fotografi og lyd. På Aarhus Billed- og Medieskole underviser han på Art Attack, Den Billedkunstneriske Talentlinje og i Kunstcamperen.

Mads Mygind

Mads er forfatter og uddannet cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur. Han debuterede i 2010 med pamfletten ‘Tilbage er et sart pulver af oprør’. Han er udkommet med flere digtsamlinger og har bidraget med digte og kortere prosa til diverse antologier og en lang række litterære tidsskrifter. Siden 2005 har han arrangeret litteraturoplæsninger i litteraturforeningen Litteraturen På Scenen. Mads underviser på forskellige kurser i skrivekunst på Aarhus Billed- og Medieskole.

Marianne Thingholm

Marianne er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi. Hun udstiller blandt andet med gruppen Kontekst. Marianne udforsker, hvordan forskellige materialer arbejder i billederne og kan godt lide at eksperimentere og blande klassiske og nye teknikker. Marianne har lavet inspirationsworkshops i billedkunst for børn og voksne siden 1992. På Aarhus Billed- og Medieskole har hun været med til at udvikle undervisningsforløbet Kunst og matematik, som hun også underviser i.

Marie Erner Duedahl

Marie er uddannet cand. mag. i litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Hun har været en del af Litteraturcentrets skrivegrupper, hvor hun også har udgivet to noveller i forbindelse med deres antologi. Derudover han hun været tilknyttet Forlaget Gladiator og været en del af et forfatterskole-team administreret af Hans Otto Jørgensen. Marie brænder for litteraturen og elsker at arbejde med ord og tekst på nye og spændende måder. Hun underviser på Aarhus Billed- og Medieskoles Forfatterskole.

Mette Boel

Mette Boel er kunstner og uddannet fra henholdsvis Chelsea College of Art og Royal College of Art i London. Hun arbejder primært med installation, herunder skulptur og billede. Hendes praksis undersøger forholdet mellem det analoge og det digitale både rent materialemæssigt men også kontekstuelt i forhold til, hvordan vi lever i et krydsfelt mellem de to. Mette har foretaget udsmykninger og udstiller jævnligt i ind- og udland. Mette underviser i grundhold i billedkunst og på Den Billedkunstneriske Talentlinje.

Peter Aagaard Jensen

Peter er uddannet pædagog med særlig fokus på animation. Han har arbejdet i IT-branchen i en årrække og er ekspert på langt det meste teknik. Peters interessefelt er forskellige former for medie-, film-, radio- og naturligvis animationsproduktion. Han afholder også workshops i daginstitutioner og på kulturfestivaler. På Aarhus Billed- og Medieskole underviser han i animation i skoletjenesten og i Kunstcamper-projekter.

Pia Hørlyck

Pia er uddannet på henholdsvis Aarhus Kunstskole, Grafisk Skole samt kursus på Futurecom. Pia har arbejdet som billedkunstner siden 1991 og undervist børn i en lang årrække. Hun underviser i Billedværksted og i projektforløbet Påsken i billeder.

Sidsel Effersøe

Sidsel er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus. Hun har arbejdet med arkitekturformidling i flere forskellige kulturinstitutioner. I de seneste år har Sidsel arbejdet med arkitektur i børnehøjde og blandt andet været medarrangør af Børnekulturugen og skoleworkshoppen Bydetektiverne. På Aarhus Billed- og Medieskole underviser Sidsel i workshops, valgfaget “tegning og arkitektur” og i Kunstcamperen.

Simon Falkentorp

Med baggrund som kortfilminstruktør og tv-tilrettelægger i det aarhusianske filmundergrundsmiljø underviser Simon børn, unge og voksne i teoretiske og praktiske aspekter af udvikling, produktion og redigering af kortfilm. Simon har samarbejdet med mange undervisnings- og kulturinstitutioner og udviklet anderledes praktiske filmundervisningsformer specielt på børneområdet. På Aarhus Billed- og Medieskole underviser han i kortfilmworkshops i skoletjenesten.

Tanja Eijgendaal

Tanja er uddannet grafisk designer fra Designseminariet. En del af uddannelsen foregik på School of Visual arts, New York. De seneste næsten 20 år har hun levet som selvstændig billedkunstner og illustrator. Hun udstiller fast på gallerier rundt i verden bl.a Paris og Philadelphia. Hendes fokus i undervisning af børn og unge er proces, fordybelse og glæden ved at skabe. Tanja underviser på Grundhold i billedkunst, valgfaget ‘tegning og arkitektur’, modtageklasser og andre projekter.

Tanja Nellemann Kruse

Tanja er uddannet på det Jyske Kunstakademi og arbejder flermedialt bl.a. med collager, foto, installation, video og feltet Art Writing, altså en tekstbaseret kunst. Hun har udstillet i ind- og udland heriblandt på forskellige samtidskunstfestivaller. Hun arbejder tit med kunst i et tværæstetisk og researchbaseret felt, hvor kunsten indgår i forskellige offentlige rum. På Aarhus Billed- og Medieskole underviser Tanja på Den Billedkunstneriske Talentlinje.