BETALING
Betalingsfrist
Betalingsfristen er 3 uger før holdstart. Tilmelder du dig mindre end 3 uger før holdstart, betaler du med det samme. Beløbet bliver hævet fra din konto, så snart du har godkendt betalingen.
Rabatter
Du kan få forskellige rabatter på eftermiddagshold:
● Flerholdsrabat: Hvis du går på to eller flere eftermiddagshold i samme sæson, betaler du fuld pris for det dyreste hold og halv pris for resten. En sæson er enten forårssæson eller efterårssæson.
● Søskenderabat: Hvis du tilmelder en eller flere søskende i samme sæson, betaler du fuld pris for det dyreste hold og halv pris for resten. En sæson er enten forårssæson eller efterårssæson.
Der er ikke rabat på weekend- og feriehold.
Fritidspas
Du kan bruge dit fritidspas fra Aarhus Kommune på alle vores hold, undtagen weekend- og feriehold.
Vi behandler løbende de fritidspas, vi modtager, og har derfor ingen afleveringsfrist. Du kan aflevere fritidspasset på vores kontor på Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus C, eller sende det til os på mail til bogholder@aaboms.dk.
Du kan søge om at få kommunens fritidspas direkte via ansøgningsskema på Kultur og Borgerservice: Ansøg om Fritidspas.
På Aarhus Kommune: Fritidspas kan du få mere at vide om, hvad et fritidspas er, hvordan du søger, og hvilke regler, der gælder.
Prøv en lektion, før du betaler
Hvis du er ny elev på et hold, kan du få en prøvegang.
Alt, hvad du skal gøre, er at tilmelde dig det ønskede hold på hjemmesiden – men vent med betalingen! Bagefter sender du os en mail på administration@aaboms.dk, hvor du fortæller, at du ønsker en prøvegang.
Afmelding og tilbagebetaling
For eftermiddagshold gælder følgende:
● Afmelder du din plads inden holdstart, får du det fulde deltagerbeløb retur.
● Afmelder du din plads senest 30 dage efter holdstart, fratrækker vi et administrationsgebyr på 250 kroner. Resten af deltagerbeløbet får du retur.
● Afmelder du senere end 30 dage efter holdstart, tilbagebetaler vi ikke deltagerbeløbet.
For weekendhold gælder følgende:
● Afmelder du din plads inden 14 dage før kursusstart, får du det fulde deltagerbeløb retur.
● Afmelder du din plads 14 dage før holdstart eller senere, tilbagebetaler vi ikke deltagerbeløbet. Send os en mail på administration@aaboms.dk, hvis du ønsker at blive afmeldt.
Aflysning og tilbagebetaling – COVID-19-retningslinjer
Hvis det bliver nødvendigt at aflyse undervisningen på fritidshold på grund af COVID-19, gælder følgende retningslinjer fra den 1. januar 2021.
Undervisningsforløb på 8-13 uger pr. sæson:
● Ved aflysning inden sæsonstart, får du det fulde deltagerbeløb retur.
● Ved aflysning inden den 5. undervisningsgang, får du halvdelen af deltagerbeløbet retur.
● Ved aflysning den 5. undervisningsgang eller senere, tilbagebetaler vi ikke deltagerbeløbet.
Ved aflysning på grund af andre ydre og uforudsete omstændigheder, tilbagebetaler vi ikke deltagerbeløbet.
Betaling i rater
Du kan vælge at betale deltagerbeløbet over to rater, når du tilmelder dig vores helårshold eller BGK:
● Første rate betaler du senest 3 uger inden holdstart. Tilmelder du dig senere end de 3 uger før holdstart, skal du betale første rate med det samme.
● Anden rate betales halvvejs i undervisningsforløbet. Vi sender dig en mail med en påmindelse og et direkte link til betaling, når det er tid.
Aarhus Billed- og Medieskoles bankoplysninger
Sparekassen Kronjylland
Reg. nr. 6180
Kontonr. 0012638299
CVR-nr. 30 87 29 75
Du kan også betale med MobilePay.
Fonden Aarhus Billed- og Medieskole er fritaget for moms.
Brug af betalingskort
Når du handler på nettet med dit betalingskort, er det et EU-krav, at du i nogle tilfælde skal bruge to ting for at godkende dit køb. Enten dit NemID eller en sms-engangskode + et kodeord.
Reglerne er indført som en sikring mod den stigende svindel på nettet.
Hvis du vil godkende med en sms-engangskode + et kodeord, kræver det, at du registrerer dit mobilnummer og et kodeord til dit betalingskort. Det gør du hos Nets:
Nets: Registrering af mobilnummer og kodeord
Du kan læse mere om sikkerhedsreglerne her: