Undervisningsmatieriale

Her finder I undervisningsmateriale udviklet i regi af Aarhus Billed- og Medieskole, som frit kan downloades.

 

Jubilæumspublikation: VILD                                                                                                                                                            I 2024 fylder Forfatterskolen for børn og unge på Aarhus Billed- og Medieskole 10 år.  Med bogen ‘VILD’ fejrer vi det poetiske og litterære fællesskab for børn og unge i og omkring Aarhus. Vi fejrer, at flere hundrede børn og unge har været med til at skabe et rum for hinandens ord og tanker – og at alle i årenes løb har udvist både mod og rummelighed overfor hinanden og den skriveglæde, de har været fælles om.

Bogens tekster er skrevet af både tidligere og nuværende elever i alderen 11-27 år. Det er deres forskellige stemmer, stilarter og udtryk, som har fået lov til at definere publikationens form og indhold.

Læs hele  bogen her. Er du lærer i Aarhus Kommune, er du meget velkommen til at afhente et gratis eksemplar her på Billed-og Medieskolen. Kontakt os på administration@aaboms.dk. 

Ordet på bordet
Undervisningsmaterialet er resultatet af Aarhus Billed- og Medieskoles projekt ‘Ordet på bordet – inspiration til skrivelyst’, der havde til formål at give endnu flere børn og unge mulighed for at arbejde med kreativ skrivning. Med støtte fra Statens Kunstråds Huskunstnerordning tilbød skolen skriveworkshops for skoleklasser fra 6.-9. kl. med forfatterne Dy Plambeck og Carsten René Nielsen. Erfaringerne fra projektet har betydet, at vi nu tilbyder workshops i kreativ skrivning som en fast del af skoletjenesten.

Download det her: Ordet på bordet – Inspiration til skrivelyst (pdf)

SUB-FILM. En kogebog til filmproduktion
Undervisningsmaterialet er udviklet af projektet SUB-FILM i Aarhus. SUB-FILM var en del af et 3-årigt, landsdækkende modelforsøg, som i 2011-14 havde fokus på ungekultur.

Du kan downloade undervisningsmaterialet som almindelig pdf her