GRUNDHOLD I BILLEDKUNST PÅ ELLEVANGSKOLEN – HOLD 7

Min vej

Uge 11 – Collage ‘Vi tegner Aarhus’

Så godt du kan, skal du klippe alle elementer ud af arket, du har fået med i din mappe.

Leg lidt rundt med elementerne, og se om du kan få dem til at hænge sammen til et billede. Brug god tid her til at skitsere din collage. Du behøver ikke at bruge alle elementer, og du må gerne klippe dem til, hvis der evt. er kanter, du synes forstyrrer.

Når du har fundet den billedfortælling, du synes er bedst, limer du det op på et ark, du har fået med i mappen.

Husk at gemme dine værker – og rigtig god fornøjelse!

Uge 9 – Digt

VI ER HER NU
Digt af Mads Mygind, skrevet særligt til Finalen på Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Visuals: Plotpoint
Musik: Anders Boll

Læs digtet her.

Min vej

Uge 8 – Tegn lokale nyheder

I dag skal du finde et pressefoto og / eller en nyhedshistorie, som du skal tegne ud fra. Gå fx på opdagelse på Aarhus Stiftstidende.

Nedenfor kan du se eksempler på værker tegnet ud fra lokale nyheder. Værkerne er skabt af BGK’ere fra Aarhus Billed- og Medieskole.

HUSK AT GEMME DINE SKITSER OG VÆRKER!

Min vej

Uge 6 – Byfortællinger

Vivian Maier var en amerikansk gadefotograf. Hun arbejdede faktisk som barnepige i New York. Når hun gik tur med børnene eller havde fri, gik hun rundt i New Yorks gader og tog billeder af byens liv. Det var først efter hendes død, at man fandt disse mange fantastiske billeder, som hun havde taget over næsten 50 år.

Din opgave er nu at tage på fototur i Aarhus eller i dit nærområde. Se om du kan fange en stemning af byen med en fortælling og en god komposition.

Det kan være et foto af nogen, der venter på bussen, sidder på en bænk, går og taler i telefon, eller af hunde der bliver luftet – du bestemmer historien, der skal fortælles.

Vær hurtig med kameraret så du fanger situationen mens den er der.

Du skal bruge dit mobilkamera eller andet kamera.

1. Tag på tur rundt omkring i Aarhus eller i dit nærområde med dit kamera.

2. Hjemme igen, vælger du billeder ud, som du synes er gode. Gem billederne til vi ses igen.

3. Du kan eventuelt tegne efter billedet på A4- eller A3-papir, eller bare i din skitsebog med blyant. Farvelæg også gerne med farveblyant eller akvarel.

Vivian Maier fotos
Læg mærke til Vivian Maiers spejlbillede i vinduet.

GEM ALT BILLEDMATERIALE TIL NÅR VI SES IGEN!

Min vej

Uge 5 – Min vej

Ofte går vi den samme rute hen til skolen, til fritidsinteresser, en ven. Vi kender ruten og vi går den uden at tænke over den.

Måske er der nogle ting på din velkendte rute, du alligevel altid lægger mærke til; den sjove postkasse i nr. 10, huset med den orange dør, flisen der stikker op så du skal passe på ikke at snuble, et smukt træ, eller katten der altid sidder oppe i et vindue og kigger ned på dig lige inden, du drejer hjørnet.

I denne opgave tegner du dit eget rutekort og du bestemmer selv hvor ruten går til.

Du skal bruge A3 papir (sæt evt. to A4 papir sammen, hvis du ikke har A3)
En blyant og farveblyant, akvarel eller tuschpen, hvis du har.
Dit mobilkamera eller et andet kamera.

1. Beslut dig for, hvilken vej du vil gå. Det kan være din vej til skole som du jo ikke går så meget for tiden. Er der nogle ting du kan huske du altid møder og lægger mærke til? Måske ved du, at hvis du er ved det store træ 5 min i mødetid kommer du altid lige til tiden.

2. Gå turen, denne gang med dit kamera. Tag billeder af nogle af de ting, du møder på din vej.

3. Hjemme igen vælger du 3-6 ting, du skal have med på dit kort. På dit A3 ark tegner du din udvalgte rute. Start med dit hus/dør/havelåge og derefter de ting, du møder på din vej, inden du når frem til din destination.

4. Nu har du dit eget rutekort. Prøv evt. at give det til en, du kender og se om de, ved at følge dit kort, kan finde vej.

HUSK AT GEMME ALLE DINE SKITSER OG FOTOS!

Aarhus Billed- og Medieskole

Uge 4 – Små folk i byen

Vi skal på tur rundt omkring i Aarhus og omegn og opleve byen fra en anden vinkel.

Sammen med en tegnet figur du selv skaber, tager du på fototur og skaber en fortælling fra din by og/eller dit nærområde. Rigtig god tur!

Instruktion

1. Du skal bruge dit mobilkamera eller et alm. kamera hvis du har sådan et og foretrækker det.

Ud over kamera skal du bruge følgene: Blyant, tusch, evt. farveblyant eller akvarel hvis du har, en limstift, tape, en lille saks og nogel ståltråd eller nogle tændstikker/grillpinde (hvad du nu har)

2. Tegn en figur på 10-12 cm, helst ikke større, det er sjovest når figuren er ret lille.

Du bestemmer helt selv hvad det er for en figur, her er ingen regler for hvordan den skal se ud. det kan være alt fra en tegnet nullermand med øjne, fødder og hænder, en tændstikfigur, et dyr, tegneseriefigur eller måske dig selv? Tegn figuren enten forfra eller bagfra.

3. Klip figuren ud. Brug gerne en lille saks. hvis du ikke har sådan en så brug evt. en neglesaks.

Klip så præcist du kan.

4. Når du har tegnet din figur er det en god ide at montere et ekstra stykke papir på bagsiden så figuren er mere stabil og ikke så gennemsigtig når du tager billeder. Klip figuren ud igen.

5. Monter ståltråd med tape på bagsiden. Du kan også bruge nogle tændstikker eller grillpinde. Det gør figuren stabil og nemmere at placere udenfor. Har du ikke noget at montere med så går det nok 😉

6, 7, 8. Nu er I klar til at tage på fototur. Så skal din figur have et navn 😉

Gå en tur i dit nærområde eller i Aarhus og find nogle steder at placere den. Måske ved nogle kendte bygninger, i naturen ved byen eller på indkøb.

HUSK AT GEMME ALLE DINE SKITSER OG FOTOS!