Stefan Bakmand
Stefan Bakmand er uddannet i billedkunst fra Det Jyske Kunstakademi i Aarhus 2010-2015, med en master i kunstnerisk forskning fra Sint Lucas school of art, Antwerpen, Belgien 2018-2019.
Han har udstillet på Kunsthal Aarhus, Se-rum, Kh7Artspace og Ok Corral i København. Han har været på residency på La Wayaka Current i Panama og Frans Masereel Centrum i Belgien. I 2021 modtog han et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Derudover er han med til at drive udstillingsstedet Cantina i Århus.
Stefan arbejder med tegning, grafik, tekst og arkivariske billeder i sin kunstneriske praksis.
På Aarhus Billed- og Medieskole underviser han på Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) og i tegning.