I vores nye BGK-film møder vi eleverne på Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) i Aarhus Billed- og Medieskole. BGK er et treårigt forløb for unge mellem 16 og 25 år, der fordyber sig i kunstneriske processer sideløbende med ungdomsuddannelse, sabbatår eller lignende.
På BGK kan eleverne udvikle deres kunstneriske udtryk i fællesskab med hinanden, og blive en del af et skabende og inspirerende miljø.
Vi er en del af det nationale BGK-netværk, og vi arbejder for at sikre en lovmæssig og økonomisk ramme, der kan styrke og udvikle kunstneriske miljøer for unge i hele landet.