Fredag den 24. april åbner vi dørene til årets forårsudstilling på Aarhus Billed- og Medieskole!

Under temaet HJEM præsenterer vi værker skabt af skolens elever og giver et indblik i, hvad der arbejdes med på de forskellige hold året rundt.

Vi byder velkommen fra kl. 14.45, og kl. 15 åbnes udstillingen af Kulturrådmand Jesper Kjedsen (S). Herefter kan du opleve udstillingen, der breder sig over flere etager, se værkpræsentationer fra BGK-elever, høre oplæsninger fra Forfatterskolen, deltage i en fælles workshop og besøge vores Hjemlig bar i skolegården.

Forårsudstillingen er også åben lørdag den 25. april og søndag den 26. april kl. 11-15.

Alle er velkomne – vi glæder os til at se jer!

Brobjergskolen, Valdemarsgade 1E, 8000 Aarhus C