Skoletjenesten på Aarhus Billed- og Medieskole
Et rum til fordybelse
Af Maja Nørgaard Linderoth og Bjørn Thomas Nielsen, KA Litteraturhistorie, Aarhus Universitet
Evnen til at fordybe sig, indgå i fællesskaber og selv være skabende er værdifuldt og vigtigt for børn og unge. Vi lever i en tid og et land hvor digitalisering, AI og sociale medier har mere indflydelse end nogensinde. Hvordan kan vi helt konkret skabe mulighedsrum for børn og unges fordybelse, selvstændige tankegang og den skabende udfoldelse? Et svar på dette er skoletjenesten på Aarhus Billed- og Medieskole.
Man må gerne skrive digte, der er for meget. De må også gerne være tøvende, hvis det er sådan, man er i verden. De må gerne være hurtige og på. Digte må gerne være både for meget og for lidt.
Sådan udtaler Mads Mygind, forfatter og underviser i Aarhus Billed- og Medieskoles skoletjeneste, da vi sidder i forfatterrummet som to fluer på væggen til en undervisningsgang i kreativ skrivning for 7. klasse. Vi er praktikanter fra litteraturhistorie på Aarhus Universitet, som er på skolen, for blandt andet at opleve den måde kreativ skrivning bliver formidlet. Aarhus Billed- og Medieskole er en kunstskole for børn og unge, hvor vi underviser i forskellige kunstformer i både skole- og fritidsregi. Skoletjenesten er et vigtigt fundament og en adgang til alle børn og unge – herigennem kan folkeskoleklasser besøge os og arbejde med blandt andet kreativ skrivning, fortæller Hanne Algot Jeppesen, leder for Aarhus Billed- og Medieskole. Hvad betyder det for eleverne at komme på besøg på kunstskolen og hvordan er kreativ skrivning værdifuldt i forbindelse med børn og unges fordybelsesevne og selvstændige tankegang?
Hvor forskelligt vi oplever verden
Vi har oplevet en dreng læse et digt op, han har skrevet om at få et angstanfald i skolen, at stå foran spejlet på badeværelset og føle sig helt ude af sin krop. De andre elever klappede, og Mads Mygind roste hans digt og mod for at læse det op foran sin klasse.
Vi har oplevet, at en pige ikke ville læse hele sit digt op. Men efterhånden som hendes klassekammerater læste deres digte op, fik hun modet og rakte hånden op for at læse sit digt.
Eleverne skriver blandt andet digte om det værste og det bedste de ved, inspireret af Søren Ulrik Thomsen (inspireret af Charles Bukowski), som sætter fokus på hvad de har tilfælles og deres forskelligheder. Jeg vil se, hvor forskelligt I oplever verden, forklarer Mads Mygind. Det værste og det bedste for lige præcis dig. En anden øvelse, som eleverne laver er “Jeg kan huske”, baseret på Joe Brainards bog af samme navn, som åbner op for refleksion og det personlige.
Fællesskab, øvelser i at udtrykke sig, øvelser i at tænke og fordybe sig og øvelser i at lære at stå foran en forsamling og præsentere noget der er svært at udtrykke. Sådan beskriver Thomas Christian Jensen, folkeskolelærer på Bavnehøj Skole, sin positive overraskelse over at se sine elever åbne sig under workshoppen i skoletjenesten.
Poesi giver stemmer
Skoletjenesten er et rum til både det sårbare og svære, og til det sjove, lette og legende, til at skrive gakkede tekster og prøve ting af. Der er rum til tekster, man kan spejle sig i, tekster der får én til at grine og tekster der rør én og får én til at tænke.
Igennem skrivningen kan eleverne opdage at de har noget tilfælles, blandt andet livet, døden og kærligheden for fredagsslik, og at de samtidig er præcis sig selv og kan opleve verden helt forskelligt. Det gør verden større og muligheden for at sætte sig i andres sted nemmere. Den dannelse der ligger i at eleverne har og oplever en varieret skole er altafgørende, udtaler Thomas Christian Jensen, folkeskolelærer på Bavnehøj Skole.
Mads Mygind fortæller blandt andet eleverne, at der ikke er én rigtig og forkert måde at skrive på, det er slet ikke dét, det handler om. Skoletjenesten adskiller sig fra den normale dag i folkeskolen, da der ikke sættes fokus på grammatik og stavning, men derimod på det kunstneriske ved skrivning.
Litteraturen giver både indsigt og udsyn
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og vi ønsker samtidig at børn og unge kan fordybe sig i fysiske bøger, tænke selvstændigt og skabe noget kreativt. Derfor er vi nødt til at forholde os til AI, sociale medier og digitalisering.
I et interview med Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Danske Forlag, udtaler hun: Digitaliseringen er for børn og unge i høj grad forbundet med adgang til sociale medier med hurtige dopaminudløsende reels, som vænner hjernen til overfladisk underholdning og udfordrer fordybelsesevnen. Og det er vist ikke kun børn og unge, der genkender den udvikling.
Christine Bødtcher-Hansen lægger fokus på at Danmark står i en læse- og fordybelseskrise: Skrivning og læsning er tæt forbundne og har afgørende betydning for børns udvikling. Skrivning kræver og træner dermed fordybelsen. At arbejde med sproget og dykke ned i fortællinger, er med til at styrke fordybelses- og forestillingsevnen, samt evnen til at udtrykke sig. Litteraturen giver børn og unge et rigt sprog, så de kan udtrykke tanker, synspunkter og følelser. Den styrker deres evne til kritisk tænkning, udtaler Christine Bødtcher-Hansen. Begge færdigheder er essentielle for både demokratisk deltagelse og nuanceret dømmekraft. Litteraturen giver både indsigt og udsyn. Den bidrager til identitetsdannelsen og empatiudvikling. Og så er litteraturen en kilde til gode oplevelser og kan fungere som et værn mod mistrivsel. Derfor er litteratur vigtigt for børn og unges dannelse.
Men hvor kan børn og unge gå hen, hvilket rum kan de træde ind i, lægge deres mobiler væk og fordybe sig?
Det konkrete rum
Skoletjenesten på Aarhus Billed- og Medieskole er et konkret tilbud, et konkret rum at træde ind i, hvor børn kan få plads og tid til at dykke ned i skrivning.
Der er en særlig stemning, som de ikke er vant til fra folkeskolen, beskriver Anne-Marie Pind Andersen, folkeskolelærer på Virupskolen. Stemningen i forfatterrummet tror jeg også bidrog til fordybelse og inspiration. Turen til Aarhus Billed- og Medieskole tjente også som god inspiration til de forskellige fritidsinteresser, man kan gå til på skolen.
Der findes mange fritidshold på skolen, hvortil skoletjenesten kan fungere som brobygning. Det, at mange af Aarhus kommunes forskellige skoler kommer på besøg på Billed- og Medieskolen, gør, at børn og unge fra vidt forskellige steder får muligheden for at komme ind i det samme fordybelsesrum og opdage fritidshold, hvis man har lyst til at dyrke det kunstneriske og kreative yderligere i fællesskab med andre, siger Hanne Algot Jeppesen.
Skoletjenesten er en slags højskole for folkeskoleelever, hvor der ikke er noget rigtigt og forkert, hvor der ikke bliver givet karakterer, men hvor man sammen udforsker et kunstnerisk domæne, fortæller Mads Mygind.
Stærke samarbejder mellem skoler og kulturaktører gennem skoletjenester er afgørende for at alle børn og unge får et møde med kunsten.
Information om Aarhus Billed- og Medieskole
Aarhus Billed- og Medieskole favner børn og unge i alderen 6-25 år i arbejdet med den kunstneriske fødekæde. Her kan børn og unge møde kunsten tidligt – i skolen og fritiden – og udvikle deres udtryk hele vejen frem mod talentuddannelsen BGK.
Fakta om skoletjenesten
- Skolen tilbyder skoletjenesteforløb i kreativ skrivning, billedkunst, tegning, tegneserier, grafik, animation og filmfortælling
- Skolen udbyder skoletjenesteforløb i kreativ skrivning indenfor Publikation til 6.-9.klasse, Performance til 5.-9.klasse og Digte og ordlege til 2.-4.klasse
- Prisen er 600 kr. pr. klasse pr. workshops for kommunale skoler. For privatskoler er prisen 1.200 kr. pr. klasse
- Som udgangspunkt kan en skole booke op til 2 workshop for at tilgodese så mange skoler som muligt
- Skoletjenesten er støttet af Børn og Unge
- Læs mere på: aarhusbilledogmedieskole.dk
Aarhus Billed- og Medieskole er støttet af Aarhus Kommune.
