Talentlinje-elev Anna lavede en kort film til udstillingen, som kan ses herunder. Vi spurgte Anna, hvad hendes tanker bag filmen var. Hun svarede:
Tankerne bag filmen, byggede på ideen om bogen som et pusterum fra en stresset/presset hverdag. Filmen skulle derfor handle om denne karakter, som fremstod presset, med mange tanker i hovedet, hvorefter den ville “opsluges” af en bog, og komme ind i denne anden drømmeverden. Presset ville langsomt forsvinde jo længere tid karakteren var i bogen, og til sidst ville den måske slet ikke tilbage til den virkelige verden. Dog kan man ikke gemme sig i en bog for evigt, og derfor jages karakteren også tilbage til virkeligheden igen. Men, en lille del af bogens magi forbliver stadig udenfor bogen, og karakteren er klar til at stå til ansigt med de komplikationer der nu må forekomme i livet. Og så skulle alt i filmen selvfølgelig så vidt muligt laves af bøger, nu hvor vi havde Dokk1 til rådighed.
18 unge fra Den Billedkunstneriske Talentlinje på Aarhus Billed– og Medieskole udstillede i november værker på Dokk1. Eleverne har gennem et forløb i efteråret forholdt sig til bibliotekskonteksten og fremstillet værker, der forholder sig til Dokk1 og biblioteksrummet. De unge elever har arbejdet med det stedsspecifikke, borgerinvolvering og interventionskunst.