Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus inviterer til åbning af udstillingen Påsken i billeder d. 18. marts i Aarhus Domkirke kl. 9.30-10.30.
Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i påskens bibelske fortælling. Mere end 250 skoleelever i Aarhus Kommune har arbejdet kunstnerisk med påskens forskellige dage og temaer gennem grafiske tryk, relieffer i ler og papirklip.
Klasser fra Katrinebjergskolen, Samsøgades Skole, Møllevangskolen, Sødalskolen, Aarhus Privatskole, Kragelundskolen, Hasle Skole og Skåde Skole har deltaget i projektet, og elevernes værker udstilles i Domkirken til og med d. 8. april.
Alle er velkomne til at besøge udstillingen i Domkirkens åbningstid.