PRESSEMEDDELELSE: 250 børn udstiller kunst i Aarhus Domkirke

Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus inviterer mandag d. 12. marts kl. 9.30 – 10.30 til fernisering i Aarhus Domkirke på udstillingen Påsken i billeder.

Kunstprojekt med 250 skolebørn i Aarhus
Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i påskens fortælling. 250 skoleelever i Aarhus Kommune har ud fra påskefortællingen arbejdet kunstnerisk med grafiske tryk, collage-skulpturer og lak-billeder. Pia Hørlyck, Marianne Thingholm og Ginette Wien fra Aarhus Billed- og Medieskole har undervist børnene.

Påsken i billeder viser værker fra følgende skoler: Frederiksbjerg Skole, Skødstrup Skole, Kragelundskolen, Skæring Skole, Skt Knuds Skole, Solbjergskolen, Bakkegårdsskolen, Elev Skole, Hårup Skole og Søndervangsskolen.

Udstillingen vises fra d. 12. marts til og med d. 9. april i domkirkens åbningstid. Der er ikke adgang til udstillingen i forbindelse med gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Alle er velkomne til at besøge udstillingen i Domkirkens åbningstid.

Kontakt
Hanne Algot Jeppesen, leder, Aarhus Billed- og Medieskole
tlf.: 86202223 / 30231424
mail: post@aaboms.dk

www.skole-kirke-aarhus.dk