Aarhus Billed- og Medieskole favner børn og unge i alderen 6-25 år i arbejdet med den kunstneriske fødekæde. Her kan børn og unge møde kunsten tidligt – i skolen og fritiden – og udvikle deres udtryk hele vejen frem mod talentuddannelsen BGK. Kunstnerisk faglighed er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver i samspil med det professionelle kunstneriske miljø.
På alle niveauer af fødekæden skaber vi rum for, at børn og unge kan indgå i kunstneriske fællesskaber og udvikle deres eget visuelle og litterære udtryk. Vores elever præsenteres for metoder, materialer og perspektiver – og får tid og ro til fordybelse.
Vi bor i hjertet af Aarhus på Brobjergskolen, samtidig rækker vores aktiviteter ud over Aarhus centrum gennem aktiviteter, samarbejder og partnerskaber i kommunens skoler, bydele og boligområder såvel som regionalt, nationalt og internationalt.
Byens kunstskole for børn og unge
Vi skaber rammer og driver fritidsundervisning for børn og unge fra 1. klasse op til 25 år, og har dagligt besøg af skoleklasser på vores skoleforløb med støtte fra Børn og Unge. Vi underviser, laver workshops og projektforløb i en vifte af udtryk. Hos os kan du arbejde med tegning, skulptur, kortfilm, animation og kreativ skrivning.
Vi varetager det Billedkunstneriske Grundkursus (BGK) for unge mellem 16 og 25 år, som fordyber sig på et treårigt forløb sideløbende med ungdomsuddannelse eller sabbatår.
Året rundt tilbyder vi weekendworkshops, udstillinger og andre events for børn, unge og familier. Kunstcamperen er skolens mobile værksted, som bringer kunstneriske workshops ud til bydele og boligområder i Aarhus Kommune.
Aarhus Billed- og Medieskole er driftsstøttet af Aarhus Kommune. Det er muligt at bruge Fritidspas på flere af vores hold, samt Kulturpas på enkelte hold.
Tilmeld dig hold her.
Kontakt os
Kontoret kan kontaktes på telefon 8620 2237 eller administration@aarhusbilledogmedieskole.dk
NYHEDER
Billedkunstens Dag 2018 – en national begivenhed
Onsdag d. 14. marts 2018 er Billedkunstens Dag og det betyder ekstra stort fokus på billedkunsten og dens mangfoldighed. Dagens...
Påsken i billeder
Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus inviterer mandag d. 12. marts kl. 9.30 – 10.30 til fernisering i Aarhus Domkirke på udstillingen Påsken i billeder.
Banegårdsudstilling: SUPERHELTE
14 elever mellem 8 og 16 år fra Aarhus Billed- og Medieskole udstiller tegneseriestriber i modeltogsmontren i Joe & The Juice på Aarhus Hovedbanegård.
Skriveelevernes farveantologi
Skriveeleverne på Aarhus Billed- og Medieskoles forfatterhold har skrevet tekster med inspiration fra alle regnbuens...
Hvad skal du lave i din fritid i foråret 2018?
Fra januar 2018 starter nye hold i Aarhus Billed- og Medieskole. Tilmeld dig HER. Grundhold i billedkunst på...
Byrådet har afgjort Brobjergskolens fremtid
Har du hørt den gode nyhed? Byrådet i Aarhus har besluttet at Brobjergskolen for fremtiden skal være...







You must be logged in to post a comment.