Fra januar 2018 starter nye hold i Aarhus Billed- og Medieskole.

Tilmeld dig HER.

Grundhold i billedkunst på Frederiksbjerg skole, Mårslet skole og Skødstrup skole

Vi arbejder med hovedvægt på tegning og kommer omkring maleri, grafik og rumlige former. Vi undersøger teknikker og materialer og inspireres af kunst gennem tiden. Der er rig mulighed for at bruge fantasien og fordybe sig.

Billedværksted på Skødstrup skole og Åby skole

Vi tilrettelægger de kreative aktiviteter og projekter, så de yngste skolebørn kan udforske metoder og udtryk i billedkunstens verden. Vi skal tegne, male og modellere med forskellige materialer og eksperimentere med redskaber. Det hele krydres med fantasi og idéer fra eleverne.

Tegning for unge (14-20 år)

Et 8-ugers tegnehold, hvor du kommer til at arbejde med forskellige tegnemetoder og grundteknikker. Du får undervisning i registreringstegning – af mennesker, rum, opstillinger og landskaber. Vi arbejder både med blyant, kul, tusch og evt. akvarel.

Forfatterforløb for 12-15 årige og 16-20 årige

Har du en forfatter i maven og halvfærdige skriblerier i skuffen eller bare nogle idéer til historier, der rumsterer i dit hoved, så er dette hold noget for dig. Vi arbejder med øvelser, der gør dig bedre til at skrive og giver dig en stærkere forståelse for historiers opbygning og sprogets muligheder.

%d bloggers like this: