Som en del af Aarhus Kommunes ferieaktiviteter tilbyder Aarhus Billed- og Medieskole fire kunstneriske workshops i uge 26.
Tilmelding til ferieaktiviteter
Tilmeldingen starter fredag d. 10. juni kl. 8.00 og slutter torsdag d. 16. juni kl. 20.00.
Du tilmelder dig ved at sende en email til admin@aaboms.dk
Tilmeld kun 1 barn pr. mail.
Husk at oplyse:
- Det ønskede hold
- Navn og alder på barn
Deltagere findes ved lodtrækning.
Se hele feriekataloget her
Tegneværksted 1
Tegneholdet arbejder med temaet genbrug og bæredygtighed. Vi skal tegne på avispapir, pap og forskellige papirtyper – måske laver vi vores eget papir. Tegnematerialer laver vi til dels selv med blomsterpigment, ler og kaffe. Der er plads til leg og eksperimenter, samtidig med at der er konkrete øvelser til at hjælpe stregen på vej.
Klassetrin: 3.-8. klasse
Tid: Uge 26, man. d. 27. juni – tors. d. 30. juni, kl. 10-15 alle dage
Sted: Atelieret 3. sal, Aarhus Billed- og Medieskole, Brobjergskolen
Tegneværksted 2
Tegneholdet arbejder med temaet genbrug og bæredygtighed. Vi skal tegne på avispapir, pap og forskellige papirtyper – måske laver vi vores eget papir. Tegnematerialer laver vi til dels selv med blomsterpigment, ler og kaffe. Der er plads til leg og eksperimenter, samtidig med at der er konkrete øvelser til at hjælpe stregen på vej.
Klassetrin: 3.-8. klasse
Tid: Uge 26, man. d. 27. juni – tors. d. 30. juni, kl. 10-15 alle dage
Sted: BGK atelier 215, 2. sal, Aarhus Billed- og Medieskole, Brobjergskolen
Skriveværksted
Kan du lide at finde på fortællinger og eksperimentere med ord? Er du nysgerrig efter at møde andre forfatterspirer? På skriveværksted har du mulighed for lige netop det. Vi skal prøve kræfter med skriveteknikker, der sætter gang i inspirationen. Og vi skal udforske poesi, prosa og alt muligt derimellem.
Klassetrin: 4.-8. klasse
Tid: Uge 26, man. d. 27. juni – tors. d. 30. juni, kl. 10-15 alle dage
Sted: Forfatterrum 209, Aarhus Billed- og Medieskole, Brobjergskolen
Tegneserie
Er du vild med at tegne? Kan du lide at finde på? Har du lyst til at få folk til at grine, græde eller gispe over dine tegninger? Så er tegneserier lige noget for dig! Vi slipper fantasien løs og finder på de vildeste historier og universer. Vi skal arbejde med karakterdesign, ideudvikling og historiefortælling.
Klassetrin: 3.-8. klasse
Tid: Uge 26, man. d. 27. juni – tors. d. 30. juni, kl. 10-15 alle dage
Sted: Medierummet 3. sal, Aarhus Billed- og Medieskole, Brobjergskolen